iCOPE Vision and Background

An interdisciplinary and interregional childhood cancer research strategy that integrates germline and tumor genetics, biomarker profiling, pharmacology, bioinformatics, bioethics, e-health and telepresence.

Baggrund og overordnede forskningsmål

Baggrund og overordnede forskningsmål

En sårbar patientgruppe Forekomsten af kræft hos børn er stigende i Europa (6-10% per ti-år). Dødelighed er desuden høj. Således udgør kræft 20% af samtlige dødsfald hos børn over 1 år. Dertil kommer, at patienterne er belastet af alvorlige, akutte bivirkninger under kemoterapien og i lange perioder skal være isolerede fra deres jævnaldrende på grund af øget risiko for alvorlige infektioner. Endelig vil de fleste være livslangt belastet af senfølger, herunder nedsat fertilitet, nyrefunktion eller hukommelse, eller øget risiko for ny kræftsygdom. Der er således behov for innovativ forskning.

Kortlægning af arvemateriale

Kræft skyldes mutationer i cellers arvemateriale, og mindst 10% af børns kræftsygdomme skyldes medfødte mutationer. Billigere og bedre genteknologi har muliggjort omfattende forskning i både patientens eget og i kræftcellernes arvemateriale. Rigshospitalets og DTUs ekspertise indenfor kortlægning af patienters eget arvemateriale og Lunds ekspertise indenfor kortlægning af kræftcellers arvemateriale, samt regionale virksomheders kompetencer i analyse af de omfattende data giver en unik synergi, der vil kunne placere regionen som en af de stærkeste i Europa indenfor dette område.

Ny behandling

Når forskerne i Lund har kortlagt mutationer i kræftceller, vil iCOPE kunne afprøve nye behandlinger rettet mod de celleskader, mutationerne forårsager, idet Rigshospitalets børnekræftafdeling indgår i et europæisk netværk af afdelinger, der tilbyder ny behandling til børn med kræft i samarbejde med lægemiddelindustrien (Innovative Therapy to Children with Cancer). Derved vil børn i Øresundsregionen kunne få tilbudt ny behandling mange år før dette ellers ville være til rådighed.

Reduktion af bivirkninger

Medfødte forskelle i patienternes arvemateriale kan påvirke omsætningen af cellegifte og derved risikoen for bivirkninger til behandling. iCOPE vil kortlægge arvematerialet og derved identificere, hvorfor nogle patienter tåler behandlingen dårligt. Hvor Rigshospitalet leder store internationale forskningsprogrammer for de akutte bivirkninger, så leder Lund store Europæiske netværk der studerer langtidsfølger af kræftbehandling. Denne synergi vil kunne skabe nye strategier for reduktion af bivirkninger hos fremtidens kræftpatienter.

En bedre dagligdag

Børn udvikler sig psykisk, socialt og skolefagligt i samspillet med jævnaldrende, hvilket forstyrres, når barnet får kræft og indlægges til langvarig, intensiv behandling. Der er således behov for tæt samarbejde mellem hospitaler, robotindustri, IT-teknologer og sundhedstjenesteforskere for at udvikle nye strategier, der muliggør at børnene gennem robotter og smartpads